Velkommen til undersiden Blindehistoriske optagelser. På linkene her vil du kunne lytte til mine samtaler med medlemmer af Dansk Blindesamfund, som på en eller anden måde har været i min nærmeste vennekreds, eller som har gjort et stort stykke arbejde i Dansk Blindesamfund, vurderet ud fra min målestok.
Du vil også kunne lytte til andre blindehistoriske optagelser, for eksempel begivenheder der finder sted i Dansk Blindesamfunds regi, eller ved blindehistorisk Selskabs arrangementer.

Siden november 1962 har Karen, Børge og Helene Pedersen fra Præstø været mine bedste og nærmeste venner.
Jeg kan selvfølgelig ikke huske dem fra dengang, da jeg kun var knap to år, men det var der, de sammen med vores forældre Linda og Ove Olsen, så Henrik og jeg på Børnehjemmet for første gang.
Siden sommeren 1964 har vi i hvert fald mindst et par gange om året været på besøg hos familien i Præstø, og de har omvendt også besøgt os både på Becksvej, men også rigtig mange gange været her hos mig i Herfølge.
Vi har altid haft mange fælles interesser, og Børge gjorde både Henrik og mig interesseret i båndoptageren, og hvad den kunne bruges til. Da vi alle tre både Karen, Børge og jeg var helt blinde, og alle havde været på Refsnæs, talte vi tit om skolen i deres tid, og da vi gik der. Det har gennem mange år altid interesseret mig at høre, hvordan Refsnæseleverne havde det dengang, da Karen og Børge var unge, og i 2004 besluttede jeg så at interviewe Børge og vi begyndte med hvordan forholdene var for eleverne både på Refsnæs og i København på Blindeinstituttet under besættelsen.
Ved at følge dette link, kan du lytte til vores samtale. Samtale med Børge Pedersen om tiden under anden verdenskrig

Den 2. januar 1975 så jeg for første gang Hans Peter Christiansen hos Karen og Børge i Præstø. Han var en flink fyr, syntes jeg allerede ved det første møde, og det skulle vise sig senere, at han kom til at spille en rigtig stor rolle i mit liv, da han blev en af mine mange venner, en status, han havde til sin død.
I 1977 mødtes vi så igen til en idrætsaften på Danmarks højskole for Legemsøvelser i København. Jeg kom til at sidde ved siden af ham, og det viste sig hurtigt, at vi var på bølgelængde, trods det, at han var 28 år ældre end jeg, men vi havde mange fælles interesser.
Jeg kan blot nævne blindeidræt, tandemcykling, redigering af lydoptagelser, samt hørespil og andre radiomontager, som han havde rigtig mange af, og som jeg fra den tid fik megen glæde og gavn af.
Jeg kunne til gengæld give ham først en mængde kassettebånd, senere cd'ere med monologer, revyviser og grammofonindspilninger fra de gode, gamle dage. Den 19. marts 1980 begyndte min erhvervskarriere som telefonoperatør ved Sjællandske Trænregiment på Høvelte Kaserne.
Hans Peter og jeg fulgtes med toget hver dag, og takket være ham, fik jeg den 2. marts 1981 ansættelse som telefonist ved omstillingen i Statsskattedirektoratet, Datavej 16 i Birkerød.
Her var vi fire blinde og svagsynede telefonister, og vi kunne alle arbejde sammen uden gnidninger, hvad der ellers let kan forekomme, da jeg var den yngste på knap 21, og Erik den ældste på 55 år. Hans Peter og jeg nåede at være kolleger i godt 10 år.
Tænk hvor heldigt, jeg fik på en gang en ven for livet, en god kollega, og en, jeg kunne dele mine erfaringer med lydmæssigt. Vores nære venskab betød, at vi daglig de næste 33 år var i forbindelse med hinanden. Hvis vi ikke sås, ja så var der telefonen, og han holdt flere jule- og nytårsferier, påske samt sommerferier her i Holmebækhuse.
Torsdag, den 24. oktober 1991 var den næstsidste dag i Hans Peter Christiansens over 40 år lange arbejdsliv, med kun en sygedag. Imponerende, men sandt. Vi talte flere gange i løbet af hans sidste måneder som ansat ved omstillingsbordet på Ottiliavej at få optaget hans beretning, om sit arbejdsliv, både i industrien og ved omstillingen, krydret med virkelige telefonsamtaler. Det var sidste chance, så nu skulle det være.
Forsynet med en Sony TCD5 kassettebåndoptager, kunsthovedmikrofoner og et instruktørsæt, der var tilsluttet omstillingsbordet, gik vi begge med entusiasme i gang med samtalen, i omstillingen ved Told og Skat på Ottiliavej i Valby. Da vi var færdige, og havde gennemlyttet båndet, sagde Hans Peter: "Det er, som det skal være, og du må ikke klippe nogen sekvenser væk". Du skal heller ikke spille det for andre før jeg ikke er her mere. Begge hans ønsker kan jeg roligt sige, at jeg har respekteret, men nu, hvor han desværre ikke er iblandt os længere, da han sov stille ind på Hvidovre Hospital den 27. februar 2014, godt 82 år gammel, føler jeg nærmest at det er en ære, jeg viser ham ved, at offentliggøre vores hyggelige samtale, med hans fortælling og ind imellem høflige betjening af telefonkunderne. Derfor instruktørsættet til omstillingsbordet.
Ved at følge linket her får du de næste 17 minutter og 46 sekunder kunsthovedoptagelsen hvor Hans Peter fortæller og ekspederer kunderne enten i dine højtalere eller hovedtelefoner. Telefonist Hans Peter Christiansen fortæller
Kort tid efter Hans Peter døde, spillede jeg det for Børge i Præstø, der havde kendt Hans Peter siden den 22. september 1940, det var den dag, Hans Peter kom på Refsnæs, og Børges reaktion var, at han aldrig tidligere havde hørt Hans Peter være så forberedt og velformuleret.

Lige siden den 10. september 1976 har jeg været medlem af Dansk Blindesamfund, og derigennem lært rigtig mange blinde at kende. Men allerede som barn kendte vi jo mange gennem vores forældre, der selv var synshandicappede, så det har måske nok været lettere for min bror og jeg at komme i kontakt med andre medlemmer af foreningen, for vi kendte jo og kender stadig rigtig mange.

Den 11. oktober 2013 tog jeg til Præstø og interviewede Birthe Bille Hansen, der fortæller om sin tid som formand først for Dansk Blindesamfund, Præstø og Sorø Amt, senere Sydsjælland. Denne optagelse varer 1 time, 8 minutter.
Ved at aktivere dette link, kan du lytte til Birthes fortælling. Birthe Bille Præstø fortæller

Opdateret d. 18.4.2017